Nogle ord er så lækre, at du får lyst til at smage på dem.
Nogle sætninger så smukke, at det bliver til musik.
Og noget tekst får dig til at stoppe helt op...
Du konkurrerer i dag mod push-beskeder, snaps, statusopdateringer og andre nyheder om at fange din modtagers interesse.
Du har kun få sekunder.
Så hvorfor ikke investere i at fortælle din historie i levende billeder, som fænger fra første frame?
Man skal have haft jord under neglene for at vide, hvad man taler om.
For nok findes der teoretisk viden om dramaturgi, scener og visuelle forløb, men det er først, når du har stået med mikrofonen, kameraet eller blyanten i hånden, at du reelt ved, hvad der skal til.
Derfor ved jeg, hvad der virker.
Fortæl din historie. Vær autentisk.
Drøm stort og hav viljen til at fortælle åbent om din passion.
På den måde får du dine omgivelser til at høre efter.
I foredraget ”Passion” viser jeg en række eksempler på, hvordan du bedst brænder igennem med dit budskab – og ikke mindst hvorfor det er så vigtigt at gøre det.