


To bøger om Jørgen Skouboe. Om et utæmmet liv og et menneske med en stærk trang til at følge sine egne veje.
Fra barndommens skove ved Randers til et liv med naturen som omdrejningspunkt. Kom tæt på mennesket bag tv-manden og hans særlige blik på verden
Vilde Fugle Flyver blev en bestseller og er udkommet i nu sjette oplag. Med Utæmmet af Natur fortsætter fortællingen – denne gang med naturen som omdrejningspunkt

I sommeren 2024 fik jeg et opkald fra min redaktør på Lindhardt & Ringhof, Christoffer Stig Christensen:
"Vil du skrive Jørgen Skouboes historie?"
Jørgen og jeg mødte hinanden for første gang i september, og med det samme fornemmede jeg, at her havde jeg at gøre med et menneske, der ikke er som alle andre. Et ærligt, ligefremt og uhøjtideligt menneske, som bobler af fortællinger.
Lige noget for mig!
Det blev begyndelsen på et tæt samarbejde, som foreløbig har resulteret i to bøger. I Vilde Fugle Flyver fortæller Jørgen sin livshistorie. Fra barndommens skove i Råsted ved Randers over ungdomsårene i Aarhus til 47 år i Danmarks Radio med Frilandshaven, Dus med dyrene, Mens vi venter på at dø og ikke mindst seersuccesen Nak & Æd. Om familie, venskaber, arbejde, tilfældigheder og en livslang trang til at gå sine egne veje.
I Utæmmet af Natur fortsætter vi fortællingen, men denne gang er det naturen, der sætter dagsordenen. Gennem fire årstider har jeg sammen med fotograf Casper Dalhoff fulgt Jørgen - fra vinterens kulde til forårets liv, sommerens overflod og efterårets forfald. Vi er med, når han besøger fire steder i Danmark, der har en særlig betydning for ham. Vi fisker, vi går på jagt, fælder træer og fanger signalkrebs.
For Jørgen nemlig ikke et sted, han besøger. Det er selve forudsætningen for at være til.
Begge bøger er fortalt gennem små, fortættede historier, hvor Jørgens egne oplevelser og betragtninger får plads. Vi har ønsket at skabe bøger, der både fortæller om et menneske og giver læseren lyst til selv at gå på opdagelse.
Begge bøger er bestsellere.