Hvordan historien om en gul Nokia 6210, Michael Laudrup og arbejdet på en vinduesfabrik kan få dine medarbejdere til at spidse ører

Du har måske lagt mærke til det.

Øjne, der begynder at flakke, inden blikket til sidst fortaber sig i uendeligheden.
Luften, der bliver tung og iltmættet, mens du tvinger projektoren til at spy det ene PowerPoint-slide efter det andet ud om strategier, KPI’er, innovation og implementering. Om outsourcing og outcome.
Nu skal vi alle præstere!

Men inderst inde ved du godt, at Jørgen nede fra teknisk afdeling allerede nu tænker på, om kantinen mon serverer frikadeller eller endnu engang kører vegetarisk uge.  

Når du som leder skal brænde igennem med dine budskaber, er du nødt til at kende vejen til folks opmærksomhed. Den vej er brolagt med historier og ikke løsrevne marketing-ord, som ingen kan relatere til.

Derimod forvandler fortællinger det abstrakte til noget konkret, og så får dit budskab mening, der trænger ind. Det gælder både fortællingerne om virksomhedens mål, men også fortællingerne om dig som leder.
Og når medarbejderne ser en mening, skaber det motivation til at følge i dine spor.  

Jeg holder oplæg og laver workshops for ledere, der vil bruge historiefortælling som værktøj til at kunne formidle budskaber, som modtageren kan relatere til.

Her bruger jeg min praktiske erfaring fra flere landsdækkende medier og viser jer min journalistiske værktøjskasse. Med garanti kommer vi til at gå langt uden om ordgylle og de begreber, der giver fuld plade i bullshit-bingo. I stedet er der fokus på en god blanding af teoretisk viden, autenticitet og praktik.

Udbytte:
Du lærer konkrete fortællemodeller til at dele historier, modtageren husker
Du får redskaber fra den journalistiske værktøjskasse, som du kan bruge i din hverdag
Du optimerer din præsentationsteknikker
Du styrker din autenticitet som leder og som fyrtårn
Du skaber større motivation hos dine medarbejdere

Og historien om Michael Laudrup, den gamle Nokia 6210 og arbejdet på vinduesfabrikken? Den får du naturligvis ved samme lejlighed.

Alle kurser og workshops skræddersyr jeg naturligvis til dit behov - uanset om du har brug for en workshop på en eller to dage, eller om du har brug for et længere forløb.

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller vil mødes over en kop kaffe for at høre mere.

Kontakt mig

Skriv, ring eller lad os mødes over en god kop kaffe...

send mig en mail