Kurser for tv-journalister, fotografer og kommunikatører

Hvordan fortæller du en historie, så modtageren gider lytte?
På en måde, hvor både fakta og følelser går op i en højere enhed?

Her er kernen autentisk indhold.

Jeg tilbyder både oplæg om og kurser i historiefortælling.
Her vil du blandt andet lære om hovedpersoner, opbygning af historier og fortællemæssige greb.
Om vendepunkter, den udvidede P-K-P-model og formentlig også dragemodellen.
Du hører om "guldmønter", overraskelser, set ups og pay offs.
Om billedramme, sceneskift og interviewteknikker.

Vi dykker ned i, hvordan de følelser, som dit produkt planter i modtageren, skaber forståelse og relationer - uanset om der er tale om en video, et tv-indslag eller et streamingprodukt.

Undervisningen beror på min praktiske ballast som erfaren journalist "ude i marken" i kombination med teori om historiefortælling samt psykologisk og biologisk viden om værdien af historier for os mennesker.
Altså både et hvordan og et hvorfor.

Netop den kombination vil jeg tillade mig at kalde for unik.

Det vigtigste er, at deltagerne får brugbare værktøjer med hjem til dagligdagen.
Derfor underviser jeg altid ud fra konkrete eksempler, og undervejs vil du også selv skulle lave øvelser for at få prøve værktøjerne af.  

Jeg skræddersyr naturligvis kurset efter dit behov - om det er et oplæg på to timer, et kursus med teori og øvelser over et par dage, eller om det er et forløb over flere måneder, hvor deltageren får tid til at arbejde med værktøjerne hjemme i dagligdagen og få feedback på produktet.

Kontakt mig gerne, og så kan vi tage en uforpligtende snak om dit behov.

Kontakt mig

Skriv, ring eller lad os mødes over en god kop kaffe...

send mig en mail